Solar1_720x220

Miljøbeskyttelse og produkter

I sin udvikling af nye produkter anvender Kärcher en ”livscyklus-tankegang”. Det betyder, at vi kigger på hele produktets levetid (fra råvare til anvendelse og bortskaffelse af produktet) og sikrer, at alle miljømæssige forbedringstiltag bliver taget i brug på rette tid og sted. Vi bestræber os på at optimere alle faser, således at et produkts samlede miljømæssige påvirkning minimeres.

Råvarer
Vore produkter fremstilles af førsteklasses råvarer. Samtidig lægger vi stor vægt på, at disse råvarer er miljøvenlige: Materialer af høj kvalitet forlænger Kärcher maskinernes tekniske levetid i væsentlig grad.

Halvfabrikata
Vi har et tæt samarbejde med vore leverandører omkring alle de aspekter, som vedrører miljøet. Det er vigtigt for, at vi bruger materialer, der ikke indeholder farlige stoffer, og at vore samarbejdspartnere har et effektivt miljøstyringssystem.

Produktion
Processerne i vores produktion påvirker kun miljøet i ringe grad. Ikke desto mindre bestræber vi os løbende på at forbedre dem. Eksempler herpå er varmegenvinding, lukkede vandkredsløb, solkraft m.m.

Transport
Hvor det er muligt, vælger vi miljøvenlig transport, dvs. jernbanetransport. Til den største del af vore forsendelser bruger vi dog stadig vejtransport med lastbil. Vort centrale logistiksystem forkorter ruterne og mindsker den skadelige indvirkning på miljøet.

Anvendelse
Produktegenskaberne forbedres løbende. Vi bestræber os på at finde innovative løsninger, der reducerer f.eks. vand- og strømforbruget såvel som udslippet af støv og støj.

Reparation
Vi lægger vægt på et højt serviceniveau allerede i de første udviklingsfaser. Vort servicecenter i den tyske by Gissigheim sikrer professionel reparation overalt i verden.

Genbrug og bortskaffelse
Genbrug af gamle maskiner er mulig, fordi udstyret er nemt at adskille, og fordi vi vælger de rigtige materialer. I overensstemmelse med lovgivningen tager Kärcher efter 2005 sine maskiner retur uden beregning, når de når frem til slutningen af deres tekniske levetid.
Produktets livscyklusProduktets livscyklus