Præambel
For den familieejede virksomhed Kärcher er bæredygtig ledelse en væsentlig del af virksomhedskulturen. Kärcher står ved sit sociale ansvar og arbejder efter følgende grundprincipper:
Menneskerettigheder og overholdelse af lovgivningen
Vi respekterer menneskerettighederne, lovgivningen, værdierne, normerne og de sociale systemer i alle de lande, vi arbejder i.
Diskrimination
Vi tager afstand fra enhver form for diskrimination, det være sig på grund af køn, alder, nationalitet, invaliditet, social herkomst eller seksuel orientering. Vi støtter ens muligheder for alle.
Børnearbejde
Vi tager afstand fra børnearbejde og overholder lovens bestemmelser om minimumsalder.
Tvunget arbejde og straf
Vi tager afstand fra tvunget arbejde og fysisk afstraffelse, trusler og forfølgelse og chikane af ansatte medarbejdere.
Korruption
Vi tager afstand fra enhver form for korruption.
Forsamlingsfrihed
Vi anerkender medarbejdernes ret til forsamlingsfrihed. Vort samarbejde med medarbejderrepræsentanterne er baseret på tillid.
Retfærdig løn og retfærdige arbejdstider
Lønninger og sociale bidrag er i overensstemmelse med de mindstekrav, som loven foreskriver lokalt.
Sundhed og sikkerhed
Vi beskytter vore medarbejdere mod arbejdsrelaterede risici og støtter sundhedsfremmende tiltag.
Miljøbeskyttelse
Vi sikrer, at vore produkter, serviceydelser og processer er miljøvenlige. Uanset hvor vi arbejder, overholder vi miljøkravene og agerer under hensyntagen til naturens ressourcer.


